Et sang-arrangement ud over det sædvanlige!

Fællessang kan noget helt særligt - ikke mindst, når vi dykker ned i den danske sangskat i Højskolesangbogen. Vi sætter pris på, at man både synger for fulde halse, bliver inspireret og lidt klogere, får stof til inspiration og eftertanke...og at der er tid til smil, latter, kaffe og kage undervejs. Vi spiller både kendte og elskede klassikere og har som regel også et par nyere og mindre kendte sange med, så der også bliver mulighed for at lære nye melodier at kende.  Det hele løfter sig, når klaveret får selskab af trommer, bas eller guitar, og stemningen til vores sang-arrangementer er alt andet end højtidelig!

 

Vi har blandt andet spillet til:

 

  • Aarhus Synger Sammen
  • DOKK1 Aarhus
  • Aarhus Festuge
  • Julesang Aarhus Rådhus
  • Diverse højskolekurser

"Moesbøllerne har flere gange spillet og sunget på Rødding Højskole til stor glæde for alle. De er veloplagte, morsomme, vidende og kan deres kram; at synge med og for publikum så man tænker, dem må jeg høre igen. Derfor har de optrådt her igen og igen."

Mads Rykind-Eriksen, forstdner på Rødding Højskole

"En trio med lune og musikalitet. De er et godt selskab, der skaber glæde. De sætter ramme om fællesskab, nærvær og den gode historie , der som folk styrker vores samhørighed, forståelse for vores historiske og kulturelle fortid, vores fælles nutid og giver os håb om en god fremtid båret af fællesskab, musik og ånd."  

Berit Funch, deltager i Aarhus Synger Sammen

"Én dag hver sommer bliver Dokk1 forvandlet til et levende sangfællesskab, når Moesbøllerne fylder Rampen med fællessang fra Højskolesangbogen – fra tidlig morgen til sen aften.
Med energi, gode gæster og højt humør oser hele huset af stemning, nærvær og fællesskab.
Det er både rørende, livsbekræftende og helt igennem hyggeligt, når der synges på Dokk1."

Britta Hedegaard, Dokk1